Bible

1 Bliv mine efterfølgere, som også jeg er Kristi efterfølger. 2 Jeg roser jer, brødre!, fordi I har ihukommet mig i alt og holder fast ved traditionerne, således som jeg har overleveret dem til jer! 3 Men jeg vil, at I skal vide, at Kristus er enhver mands Hovede, og at manden [[er]] kvindens [[hovede]] - og at Gud er Kristi Hovede! 4 Enhver mand, som beder eller profeterer med noget på hovedet, bringer skam over sit hovede. 5 Og enhver kvinde, som beder eller profeterer med utildækket hovede, bringer skam over sit hovede; thi det er det samme, som at være glatraget! 6 Thi hvis en kvinde ikke tildækker sig, kan hun jo lige så godt lade sig klippe! For hvis det er skammeligt for en kvinde at blive klippet eller raget, så må hun jo tildække sig. 7 Men en mand bør ikke tildække sit hovede, da han er Guds herligheds ikon! - og kvinden er mandens afglans! 8 Thi manden er ikke af kvinden, men kvinden af manden! 9 Manden skabtes jo heller ikke for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld! 10 Derfor bør kvinden have et myndighedstegn på hovedet for englenes skyld. 11 Dog: i HErren er hverken manden noget uden kvinden eller kvinden noget uden manden! 12 Thi ligesom kvinden [[blev til]] af manden, således [[bliver]] også manden [[til]] ved kvinden - men alt er af Gud! 13 Døm I selv: er det sømmeligt for en kvinde utildækket at bede til Gud? 14 Eller lærer ikke selve naturen jer, at hvis en mand er langhåret, så er det en vanære for ham; 15 og hvis en kvinde er langhåret, er det en ære for hende, for det lange hår er givet hende som et slør! 16 Men har nogen lyst til at strides herom - vi har ikke denne skik, Guds Kirke ej heller! 17 Men når jeg nu anordner det følgende, roser jeg jer ikke: I kommer jo ikke sammen til gavn, men til skade for jer! 18 Thi for det første hører jeg, at der, når I kommer sammen i Kirken, er splittelser iblandt jer - og til dels tror jeg det! 19 Der må jo også være splittelser iblandt jer, for at det kan blive åbenbart, hvem iblandt jer, der består prøven! 20 Sådan, som I kommer sammen - dét er ikke at spise HErrens nadver! 21 Thi enhver tager strax sin egen mad og spiser den, og så sulter den eene, mens den anden fylder sig! 22 Har I da ikke jeres private hjem, hvor I kan spise og drikke? Eller foragter I Guds Kirke og vanærer dem, som intet har? Hvad skal jeg dog sige til jer? Skal jeg rose jer for dette? Nej! For dette roser jeg jer ikke! 23 Thi fra HErren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer: at HErren Jesus, i den nat, da Han blev forrådt, tog et brød, 24 takkede, brød det og sagde: "Tag og spis! Dette er Mit legeme, som brydes for jer! Gør dette til Min ihukommelse!" 25 Ligeså [[tog Han]] også kalken, efter at have spist aftensmåltidet, og sagde: "Denne kalk er Den nye Pagt i Mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til Min ihukommelse!" 26 Thi så ofte, I spiser dette brød og drikker denne kalk, forkynder I Herrens død, indtil Den Dag, Han kommer! 27 Så pådrager den, som spiser dette brød eller drikker HErrens kalk uværdigt, sig altså skyld overfor HErrens legeme og blod! 28 Enhver må altså prøve sig selv - og så spise af brødet og drikke af kalken! 29 Thi den, som spiser eller drikker uværdigt, [[det vil sige:]] uden at han skelner, [[at det er]] HErrens legeme, spiser og drikker sig en dom over sig selv! 30 Derfor [[er der]] så mange svage og syge iblandt jer, og ikke så få sover ind! 31 Thi hvis vi bedømte os selv ret, ville vi ikke blive dømt! 32 Men når vi dømmes af HErren, optugtes vi, for at vi ikke skal fordømmes sammen med verden! 33 Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for at spise, så vent på hverandre! 34 Og hvis nogen er sulten, skal han spise hjemme hos sig selv, for at I ikke skal komme sammen til dom! Det øvrige vil jeg give forskrifter om, når jeg kommer.